Test din hastighed

Har du fart på? Her kan du teste hastigheden på din forbindelse.

 
 
 
Sikkerhedspakke
Beskyt dig selv og din pc mod ubudne gæster.
 
 
 
Trådløse muligheder

Flere på nettet samtidig? Tale i hele huset uden besvær? Vi har det du mangler.

 

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Spørgsmål: Jeg har glemt min e-mail adresse. Hvor finder jeg den?   
Svar: Gå til onlinereg.dk. Log ind med kundenummer og password. Her kan du se dine kundeoplysninger og herunder din e-mail-adresse.

 

Spørgsmål: Jeg kan komme på Internettet, men jeg kan ikke sende og modtage e-mails. Hvordan retter jeg fejlen?
Svar: Kontrollér opsætningen af dit mailprogram ved hjælp af vejledningerne.

 

Spørgsmål: Hvordan får jeg hjælp til at bygge min egen hjemmeside?
Svar: På TDC Online kan du finde nyttig information om opbygning af hjemmeside.

 

Spørgsmål: Jeg kan ikke komme på nettet. Hvad skal jeg gøre?
Svar: Kontrollér, at de 4 grønne lamper i dit modem lyser konstant. Hvis det ikke er tilfældet er der ikke forbindelse til hovedstationen i antenneanlægget. Kontrollér at alle kabelforbindelser til antenneanlægget er intakte. Kontrollér herefter, om du kan modtage TV- eller radiosignaler. Hvis signalet er i orden til TV og radio, kan du prøve at slukke for strømmen til kabelmodemet i ca. 10 sekunder og tænde igen. Alle lamperne skal nu én for én blinke og derefter tænde. Hvis en af lamperne bliver ved med at blinke, skal du fejlmelde forbindelsen til vores Kundecenter på 70 20 25 99.

 

Spørgsmål: Mit modem lyser i Online, men jeg kan ikke komme på nettet. Hvad kan jeg gøre?
Svar: Kontrollér kabelforbindelsen mellem din computer, kabelmodemet og evt. router. Hvis du ikke finder fejl her, kan du prøve at slukke for strømmen til kabelmodemet i ca. 15 sekunder og tænde igen. Hvis det ikke hjælper kan du prøve følgende:
Hvis du tidligere har haft en anden pc tilsluttet:
Hvis du ikke får forbindelse til Internettet, kan det skyldes, at du har haft en anden pc koblet på nettet indenfor den sidste time. Herved er din pc blevet låst til vores udstyr. Gør da følgende:

  1. Sluk din pc og kabelmodemet.
  2. Lad alle dele være slukket i min. 1 time.
  3. Sæt strøm til dit kabelmodem og vent til der kommer lys i de fire øverste lamper.
  4. Tænd din pc.

Hvis du har Windows® 98 styresystem:
Hvis din pc er installeret med Windows® 98 styresystem, som ikke er opdateret kan det være grunden til, at du ikke kan komme på nettet, da netop dette styresystem har en fejl, der be-virker, at din IP-adresse ikke automatisk bliver fornyet. Se her hvordan du løser dette problem.

Hvis du har en router tilsluttet:
Hvis du har en router tilsluttet er det vigtig, at opstart af de forskellige enheder sker korrekt.

  1. Sluk din pc, routeren og kabelmodemet.
  2. Lad alle dele være slukket i min. 1 time.
  3. Sæt strøm til dit kabelmodem og vent til der kommer lys i de fire øverste lamper.
  4. Sæt strøm til routeren og vent til der kommer lys i WAN-lampen.
  5. Tænd din pc.

Hvis du stadig har problemer med at få forbindelse til Internettet, kan du ringe til vores Kundecenter på 70 20 25 99.

 

Spørgsmål: Hvordan online registrerer jeg mit abonnement?
Svar: På onlinereg.dk skal du indtaste dit kundenummer. Hvis du ikke har online registreret tidligere, fremkommer der et spørgeskema, hvor du skal svare på en række spørgsmål - herunder vælge din e-mail adresse.
Det er vigtigt, at du foretager denne registrering hurtigst muligt efter installationen af dit modem.

 

Spørgsmål: Jeg har i forvejen en e-mail-adresse. Kan jeg bruge den?
Svar: Du kan godt benytte din tidligere e-mail-adresse. Du skal blot være opmærksom på, at du i opsætningen til din mail-konto i mailprogrammet under "Server til indgående post" skal skrive navnet på serveren hos din tidligere udbyder, mens du under "Server for udgående post" skal skrive asmtp.mail.dk og sætte flueben i "Min server kræver godkendelse". Du skal trykke på indstillinger og logge på med dit brugernavn, din 12-cifrede kode samt kodeordet du har valgt ved online registreringen.

Bemærk: Det er ikke sikkert din tidligere udbyder tillader fortsat brug af din tidligere mailkonto, hvis der ikke længere betales abonnement eller genereres opkaldsminutter i forbindelse med brug af mailkontoen.

 

Spørgsmål: Hvor finder jeg Windows® 98-driveren til mit netkort.
Svar: Hvis du har fået en CD-rom med drivers, ligger driveren til dit netkort på denne CD-rom.

 

Spørgsmål: Min computer får ikke tildelt en IP-adresse med Windows 98 styresystem. Hvad er der galt?
Svar: Hvis du anvender et Windows 98 styresystem, som ikke er opdateret, kan du have problemer med at få fornyet din IP-adresse, når den udløber. Dette skyldes en fejl i Windows 98 styresystemet.
Det er ikke muligt at hente opdateringer til Windows 98 længere, da styresystemet er forældet.
Hvis du ikke kan komme på nettet på grund af manglende IP-adresse, kan du gøre følgende:

  • Klik på start
  • Vælg Kør
  • Skriv winipcfg og tryk Ok
  • Klik på mere info (more)
  • Vælg netkort i menuen (du må ikke vælge PPP)
  • Klik på frigør alle
  • Klik på forny alle
  • Forlad programmet

Herved har du manuelt fornyet din IP-adresse.

 

Spørgsmål: Hvordan finder jeg MAC-adressen på netkortet?
Svar: Du finder MAC-adressen på følgende måde:

Windows Vista:

  • Klik på start
  • Klik på Alle programmer
  • Klik på Tilbehør
  • Vælg kommandoprompt

I DOS-boxen skriver du ipconfig /all og taster [Enter]
Du får nu en række informationer på skærmen.
Ud for fysisk adresse står en række tal og bogstaver, f.eks. "00-10-A7-05-7C-5A"
Det er MAC-adressen for netkortet. Udelad bindestregerne, hvis du indtaste MAC-adressen på vores hjemmeside.
Vær opmærksom på, at der kan være flere netkort i din computer. Vælg det, der er koblet sammen med dit kabelmodem.
Skriv exit og tast [Enter] for at lukke DOS-boxen.

Windows 2000 og XP:

  • Klik på start
  • Vælg kør
  • Skriv cmd og tryk OK
  • I DOS-boxen skriver du ipconfig/all og tast [Enter]

Du får nu en række informationer på skærmen.
Ud for fysisk adresse står en række tal og bogstaver, f.eks. "00-10-A7-05-7C-5A"
Det er MAC-adressen for netkortet. Udelad bindestregerne, hvis du indtaste MAC-adressen på vores hjemmeside.
Vær opmærksom på, at der kan være flere netkort i din computer. Vælg det, der er koblet sammen med dit kabelmodem.
Skriv exit og tast [Enter] for at lukke DOS-boxen.

Windows 98 og ME:

  • Klik på start
  • Vælg kør
  • Skriv winipcfg og tryk OK

Du får nu et vindue med en række informationer på skærmen.
I drop-down menuen vælger du det netkort, der er forbundet til dit kabelmodem (Ikke PPP)
Ud for Netværkskortadresse står en række tal og bogstaver, f.eks. "00-10-A7-05-7C-5A"
Det er MAC-adressen for netkortet. Udelad bindestregerne, hvis du indtaste MAC-adressen på vores hjemmeside.
Klik på OK for at forlade vinduet.

 

Spørgsmål: Min router fungerer ikke. Hvad kan der være galt?
Svar: Hvis du har etableret Basis sikkerhed vil din router ikke fungere. Du kan opsige Basis sikkerhed ved at sende en mail til support fra vores kontaktformular.

 

Spørgsmål: Kan jeg opsætte min egen mail server?
Svar: Dansk Kabel TV deltager aktivt i kampen mod den stigende mængde spam på internettet – derfor er både faste og dynamiske IP adresser tildelt af Dansk Kabel TV, som udgangspunkt, altid ’blacklistet’ hos www.spamhaus.org. Det betyder at du, når du har opsat din egen mailserver, selv skal sørge for at afmelde dig listen hos Spamhaus. Det gøres meget simpelt på denne side http://www.spamhaus.org/pbl/ hvor du også kan læse nærmere om, hvorfor din IP adresse ligger på listen.

Den faste IP-adresse kan først leveres nogle dage efter, at installationen er udført, og der kan kun leveres 1 IP-adresse pr. abonnement. Dvs. enten én dynamisk eller én fast IP-adresse. For at oprette den faste IP-adresse skal vi bruge MAC-adressen på det netkort eller den router, der er forbundet til kabelmodemet.